Diamond Resorts taber igen på Tenerife. De seneste nyheder om Tauro Beach og Anfi.



Jeg er lige kommet tilbage fra et familiebesøg i Danmark og selv om vi er midt i sommeren har timeshareindustrien godt nok haft travlt. I dag har jeg valg at skrive om to sager som Diamond Resorts har tabt på Tenerife, men først vil jeg fokusere på nogle højst forstyrrende scener som udspiller sig i weekenden på Tauro Beach.


Over de sidste par år har Timesharehjelpen rapporteret om fiaskoen ”Anfi Tauro Beach Project”. Det har været en løbende saga, med bl.a. anklager mod den tidligere leder af den kystnære myndighed, Mogans borgmester, sammen med flere efterforskninger gjort af Seprona, og Guardia Civil.


Anfi har altid haft planer om at omdanne den gamle stenstrand til en menneskeskabt sandstrand. De planerede at bygge en marina og adskillige hoteller med et stort shopping område. Det virker som om at hovedårsagen til efterforskningen og anklagerne skyldes den illegale import at sand fra Vest Sahara. (se link til canariajournalen / the guardian).


http://canariajournalen.no/Nyheter/Byggestopp-for-ny-luksusstrand-soervest-paa-Gran-Canaria


http://canariajournalen.no/Nyheter/Etterforsker-lovligheten-av-Playa-Anfi-Tauro-utbyggingen


https://www.theguardian.com/world/2017/jul/28/trouble-in-paradise-the-canary-island-beach-accused-of-illegally-importing-sand


Og før den ene skandale har lagt sig, dukker der en nu op. Nu handler det om et firma der kalder sig ”Desokupa” – Man kan vel oversætte det som bolig udsmidere. De begyndte i weekenden at rive de fastboendes huse ned. Deres argument er, at grunden ”tilhører” Anfi, som hævder at disse boliger er bygget ulovligt!

Uanset om de er eller ikke er ikke bygget ulovligt, er pointen at Anfi ingen byggetilladelse har endnu, og retten til at åbne stranden er i venteposition, fordi den Kanariske regering og domstolene tilbagekaldte licenserne.

Burde disse nedrivninger ikke vente til der er et endeligt resultat?


https://www.youtube.com/watch?v=BIHbrdIC_To&feature=share


Var der en retskendelse, der tillod Anfi at bringe bulldozerne ind og jævne almindelige familiers hjem med jorden?


Alle disse spørgsmål vil i sidste ende blive besvaret, men et lille stykke af det gamle Gran Canaria og et meget populært sted, for både lokale og turister er ved at gå tabt. Baren Pio Pio er en af de mest populære steder i området med en fantastisk atmosfære og god musik, og nu er den også i fare!


https://www.eldiario.es/canariasahora/sociedad/Violento-derribo-chabolas-Tauro_2_794790515.html


Siden artiklen blev publceret er ​​følgende nyheder dukket op på facebook for Nueva Canarias


https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10155352630021755&id=185892306754


Hvis du klikker på linket nedenfor, kan du læse nogle meget foruroligende nyheder omkring virksomheden ”desokupa”:


http://canarias-semanal.org/not/23270/un-comando-de-boxeadores-peninsulares-viaja-a-gran-canaria-para-derribar-chabolas-video-/


Nu til retssagerne mod Diamond Resorts og et kig på den spanske timeshare lov sammenlignet med andre lande.


Begge disse sager blev hørt i Landsretten nr. 3 i Santa Cruz de Tenerife på vegne af britiske sagsøgere. Disse sager blev oprindeligt hørt ved Tingsretten i Arona, og desværre tabte sagsøgerne. Grunden til at de tabte i tingretten var at sagerne blev hørt før Højesteret i Madrid udstedte de mange afgørelser (nu 127) om, hvordan timeshareloven skulle tolkes og anvendes.



Heldigvis for disse sagsøgere vandt de til sidst. Før disse afgørelser tolkede forskellige domstole og dommere lovene som de passede dem. Ingen vidste faktisk hvordan lovene skulle anvendes. Det er dog ikke usædvanligt at se dette når nye love bliver sat i kraft: Den dag i dag har dommerne en klokkeklar ide om hvordan de skal fortolke og bruge loven og sikrer at de mange forbrugere der længe har søgt muligheden for at komme ud, endelig kan få hjælp.


I den første sag har kunden fået tilkendt over 19.000 € + renter, samtidig med at kontrakten blev erklæret for ugyldig.


Den anden sag er identisk, dog med over 30.000 € tilkendt + renter og kontrakten annulleret.


Dommerne fandt flere overtrædelser af spansk timesharelov 42/98 (sammen med andre relevante forbrugerlove) bl.a. at kontrakter på over 50 års varighed og ulovlige, samt forbud mod forskudsbetalinger under afkølingsperioden. Retten dikterede også i henhold til højesterets afgørelser, at kontrakterne manglede et objekt eller håndgribeligt produkt, da de var pointbaserede. Dette er ulovligt i Spanien.


Så hvordan sammenlignes spansk timeshare lov med andre lande?


Timeshareindstriens unge dage i Europa var stort set ureguleret. Man vidste faktisk ikke, hvad det var. Var det fast ejendom, som blev solgt til offentligheden, eller var det udelukkende et ferieprodukt, som ikke var en investering?

Det varede nogle år, før EU udstedte den første af mange timeshare direktiver. Disse blev ganske enkelt skabt for at forsøge at regulere branchen. Med de direktiver, der angiveligt skulle indgå i den nationale lovgivning i de enkelte medlemsstater, skulle man dermed sikre at ”alle sang fra det samme salmeblad!”


I nogle lande blev disse direktiver ikke taget seriøst. RDO og ejerorganisationen TATOC, (nu lukket ned), overbeviste det engelske parlament om at støtte industrien, og derfor er disse love i England nok de svageste i hele Europa. De har tendens til at være mere til fordel for industrien i stedet for forbrugeren.


Spanien derimod havde en helt anden tilgang til dette, Noget som egentlig ikke er så overraskende. Spanien var og er stadig et af de største steder for timeshare-udvikling. De havde netop fundet frihed og demokrati og landet havde et stort behov for udvikling. Bygning af feriesteder og turistindustrien var en af ​​de vigtigste faktorer i denne udvikling.


Det uheldige var at timeshare-udviklerene ingen restriktioner havde, og de solgte timeshare til forbrugere før resorterne faktisk var blevet bygget. Mange forbrugere havde store problemer med disse virksomheder, da de havde betalt for et produkt som aldrig blev bygget.


Almindelige folk på ferie blev i tusindvis ”shanghajet” fra gaden, inviteret til e salgspræsentation og blev ofte tvunget til at betale store pengesummer. Spaniens omdømme som et godt feriemål blev ødelagt af disse forretningsmodeller. Men alt dette ændrede sig I December 1998 hvor den spanske regering introducerede lov 42/98 baseret ud fra timeshare direktivet 47/94 EC, bare bedre.


Spanien havde nu de stærkeste love i Europa, og det ville skade industrien gevaldigt, hvis de ikke overholdt regulativerne i loven. Den trådte i kraft den 5. januar 1999. Et af de vigtigste aspekter af loven var vedrørende kontraktens varighed. Loven kræver at alle timesharekontrakter skal være på mindst 3 år og højst 50 år. Mange timeshareudviklere ignorerede dette og fortsatte med at sælge livstidskontrakter. Dette var en problemstilling der skulle afgøres af Højesteret – dog mange år efter! Der er to lande, hvor timeshare loven kun tillader kontrakter på maksimalt 30 år. Det er Madeira og Malta. Disse lande etablerede dette lige fra starten af ​​timeshare.


Et andet aspekt af den lov, som Spanien har indført, er ulovligheden af flydende uger og pointsystemer. Ifølge Højesteret dikterer timeshare loven klart, at en kontrakt skal have et klart objekt/substans samt klare regler for brugen af samme. Med andre ord, forbrugeren skal have garanti for lejligheden og ugerne som de købte. Flydende uger og point har ikke denne garanti, da du kun har ret til at bruge en rettighed underlagt tilgængelighed.


Hvordan bliver timesharelovene praktiseret i USA og Canada?




I USA er der desværre ingen national kontrol eller for den sags skyld en reel forbrugerbeskyttelse eller timesharelov. Beskyttelsen du som forbruger har ret til afhænger udelukkende af, hvilken stat du har købt din timeshare i. Der synes ikke at være nogen føderale love om salg af timeshare.


I Europa har vi en 14-dages afkølingstid, hvor der ikke må betales noget som helst, og forbrugeren har ret til at annullere kontrakten. I nogle stater i USA er vi blevet informeret om, at det kan være så lidt som 3 dage!


Canada forbereder en ny lovgivning omkring regulering af timeshare, og vi håber at kunne give vores læsere indblik omkring dette i den nærmeste fremtid.


I Sydafrika ser vi også forandringer. Der har været flere højt profilerede sager mod timeshare-industrien, hvilket resulterede i fængselstid og massive bøder. Det vil ikke vare længe før de også har nogle af de stærkeste love, der regulerer timeshare i verden.


Der er intet galt med konceptet timeshare, det passer måske bare ikke os alle sammen. Problemet er hvordan det sælges og administreres. Alt for længe har industrien fortsat med at sælge og tro at de var urørlige.


Diamond Resorts troede dette i Spanien. De sager der blev fremhævet i dag, alle de tidligere de har tabt, og de mange der venter på at blive hørt, lader Diamond Resorts vide, at de ikke er hævet over loven og vil blive stoppet.


Forbrugerbeskyttelse er afgørende for enhver industri, det er trods alt forbrugerens penge, der holder et selskab kørende!


Hvis du har kommentarer til denne eller en anden artikel, så brug vores kontaktside, Timesharehjelpen hører gerne fra dig.

  • Grey Google+ Icon
  • Grey Twitter Icon
  • Grey LinkedIn Icon
  • Grey Facebook Icon

© 2013 Timesharehjelpen.com 

  • Facebook Social Icon