top of page

Dine rettigheder som forbruger

Forfatters billede: Julie HolmJulie Holm

DINE RETTIGHEDER VED KØB AF TIMESHARE I SPANIEN


Kend dine rettigheder, hvis du overvejer at købe eller har købt timeshare i Spanien.


En timesharekontrakt er en bindende aftale, der i henhold til lov skal være gyldig i mindst 3 år og maksimalt 50 år. Den skal som udgangspunkt give dig ret til at bruge en bestemt lejlighed i en bestemt uge hvert år, og kræver at der betales en årlig afgift for vedligehold. Flydende uger og point systemer er ikke lovligt, da der ikke er et konkret objekt i kontrakten og man derfor ikke kan definere hvad der blev købt og betalt for.


Husk på at timeshare aldrig har og aldrig vil være en investering, med henblik på et økonomisk afkast, men derimod en investering i feriemuligheder.


HVIS DU SKULLE ØNSKE AT ANNULLERE AFTALEN

Du har altid en 14 dages fortrydelsesret, når du har underskrevet en timesharekontrakt. Fristen på de 14 dage løber fra den dag, du skriver under på aftalen. Fristen vil automatisk forlænges med 3 måneder, hvis du ikke har fået tildelt på skrift, al den obligatoriske information i forbindelse med købet. Vil du fortryde aftalen, skal du gøre det skriftligt til sælger.



FÅ TILBAGEFØRT DINE PENGE

Har du fortrudt aftalen rettidigt, dvs. de første 14 dage efter signering kan du kræve eventuelle betalinger gjort tilbage uden at sælger har krav på kompensation. Dog er det sjældent, hvis ikke umuligt, at sælger er villig til at gøre dette, hvorfor man aldrig bør betale noget som helst før man er hjemme igen og har haft tid til at gennemgå aftalen i fred of ro, inden man binder sig og underskriver. Hvis du dog alligevel har betalt, kan du måske få dine penge tilbage gennem din bank eller dit kreditkortselskab. Muligheden for at tilbageføre pengene kræver, at du har betalt med betalings- eller kreditkort. Ellers er det sælger, der skal returnere dine penge - og det er ikke altid let.



GODE RÅD

  • Betal ikke penge til sælgeren under salgspræsentationen

  • Læs vilkårene igennem, inden du indgår aftalen

  • Tjek at der er indsat en fortrydelsesret i aftalen

  • Sørg for at alle mundtlige aftaler bliver skrevet ind i kontrakten

  • Underskriv ikke aftalen, før du har læst den igennem i fred og ro

  • Skriv ikke under på noget, du ikke forstår

  • Sørg for at fortryde aftalen senest 14 dage efter, at den blev indgået


Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


©

© 2013 Timesharehjelpen.com 

bottom of page