Alle Timesharekontrakter i Spanien er reguleret i henhold EU's Timeshare Direktiv. I 2011 erstattede det nye direktiv 2008/122/EF det gamle timeshare-direktiv 1994/47/EC. Det nye direktiv omhandler ikke kun beskyttelsen af forbrugernes rettigheder vedrørende timeshare-produkter, men også rettghederne med langsigtede ferieprodukter, videresalg og udveksling.
I det nye direktiv defineres der i artikel 2, stk. 1: " En timesharekontrakt er en kontrakt med en varighed på mere end et år (tidligere 3 år) hvor forbruger har ret til at bruge en eller flere overnatningssteder i mere end en bestemt periode ".
EU-Timesharedirektiv:
I henhold til det nye direktiv skal resorts udlevere detaljerede oplysninger til forbrugerne i tilstrækkelig tid, før de underskriver kontrakten, herunder oplysninger om købsprisen, en komplet beskrivelse af produktet og den nøjagtige periode og længde af kontrakten, som forbrugeren har ret til i henhold til kontrakten. Brugsretten kan enten henvise til en bestemt bolig eller til en indkvartering af forskellige boliger inden for et resort. Alle disse oplysninger skal gives på forbrugerens eget sprog.
Direktivet sikrer også, at forbrugerne kan trække sig ud af en kontrakt inden for en "afkølingsperiode" på 14 kalenderdage, og at resortet aldrig må bede forbrugeren om nogen form for forskud eller indskud i den pågældende periode. Inden kontrakten indgås, skal den erhvervsdrivende udtrykkeligt henlede forbrugerens opmærksomhed på eksistensen af tilbagetrækningsret, længden af tilbagetrækningsperioden og forbuddet mod forskud i tilbagetrækningsperioden. Direktivets beskyttelse dækker nu også nogle nye produkter på markedet, som er blevet udviklet for at omgå anvendelsen af det tidligere timeshare-direktiv. For eksempel gælder det nye direktiv ud over Timeshare også til de såkaldte "ferie klubber".
Medlemsstaterne er forpligtede til at fastsætte passende sanktioner over for de resorts, der ikke overholder disse regler. Medlemsstaterne skal også være behjælpelige med at løse udenretslige klager, klageprocedurer samt forbrugertvister bedst muligt.
De spanske timeshare love:
De spanske timeshare love 42/1998 og 4/2012 er ikke begrænset til den strenge gennemførelse af de europæiske direktiver og giver derfor en mere fuldstændig regulering inden for rammerne af spansk civilret, privatret og handelsret. De definerer klart en maksimal varighed på 50 år for timesharekontrakter, der begynder den dag kontrakten registreres ved en offentlig handling. Når varigheden er udløbet, har ejere ikke ret til erstatning af nogen art.
Kontrakterne skal både have en start og en slutdato nedfældet, og de kan annulleres inden for 3 måneder efter underskrivelsen, hvis de ikke indeholder dette med økonomiske sanktioner.
Lovens genstand er brugsretten til rejsearrangementer. Lov 42/1998 definerer: "Formålet med denne lov er at regulere forfatningen, anvendelsen, overførslen og annulleringen af timeshare-ejendomsretten, som giver indehaveren ret til at nyde eksklusivt og for en bestemt periode på hvert år, indkvartering, der kan bruges uafhængigt ... ". Lov 4/2012 definerer: " timeshare rettigheden giver indehaveren fakultetet til at nyde, eksklusiv for en bestemt periode hvert år, sammenhængende eller alternativ, indkvartering ...". Dette betyder at kun "faste perioder (uger)", som eventuelt kan udveksles inden for et udvekslingssystem er lovlige.
Artikel 30 lov 4/2012:
Regulerer den årlige tilladte forhøjelse af vedligeholdelsesafgiften i henhold til forbrugerprisindekset udgivet af det spanske nationale institut for statistik, medmindre timeshare-ejeren og timeshare-brugere selv har etableret andet. Timeshareresortet skal sørge for oprettelsen af et fællesskab / klub for ejere/ medlemmer som skal være underlagt vedtægter. Ændringer af eksisterende vedtægter bør afgøres med et flertal af stemmer på minimum to tredjedele.
Overgangsbestemmelser i lov 42/1998:
Med loven, der træder i kraft den 5. januar 1999, vil enhver timeshare rettighed være underlagt bestemmelserne nedfældet heri. Overførslen af timeshare rettigheder reguleres af eksisterende regler, og ved tilpasningstidens udløb, hvis tilpasningen ikke fandt sted, skal den være omfattet af denne lov. Hvis tilpasningen fandt sted, skal overførslen af timeshare rettigheder følge denne lov.
Eksisterende ordninger for timeshare-rettigheder skal tilpasses bestemmelserne i denne lov inden for to år og registreres i ejendomsregistret udelukkende med henblik på offentliggørelse og med fuld respekt for de erhvervede rettigheder. Hvis disse ordninger allerede er registreret, kan de ændres for at tilpasse sig denne lov.
Ved udløbet af den toårige periode kan ejerforeningen (det betyder alle ejere af timeshare brugsrettighederne) stemme med simpelt flertal på en generalforsamling for at tilpasse den eksisterende timesharesordning til denne lov.
I tilpasningsakten, der er registreret på ejendomsregistret med henblik på offentliggørelse, skal ejeren af timeshare-ejendommen beskrive den eksisterende ordning og erklære, at de rettigheder, der skal tildeles i fremtiden, er identiske med de allerede tildelte. Hvis ejeren ønsker at sælge perioder, der endnu ikke er tildelt som timeshare-rettigheder, skal han også oprette en ordning for de disponible perioder med de krav, der er fastsat i denne lov. Hvis ejeren ønsker at ændre hele ordningen og omdanne den til en timeshare ordning som reguleret af denne lov, kan han gøre det, hvis han overholder alle de krav, der er fastsat deri, men at opretholde varigheden af den eksisterende ordning, selv hvis det var ubestemt.
Uden at det berører bestemmelserne i det foregående, skal alle eksisterende ordninger have en maksimal varighed på 50 år fra den dato, hvor denne lov trådte i kraft, medmindre kontrakten skal have en mindre varighed, eller medmindre tilpasningsakten indeholder en udtrykkelig kontinuitetserklæring for en ubestemt varighed eller en fast periode.
Overgangsbestemmelser i lov 4/2012:
Loven gælder for kontrakter indgået efter 6. juli 2012, da denne lov trådte i kraft. Det gælder kun for eksisterende kontrakter, hvis de kontraktlige parter er enige om at tilpasse den eksisterende timesharesordning til loven. Tilpasningsakten skal registreres i ejendomsregistret med henblik på offentliggørelse. Alle eksisterende timeshareordninger skal have en maksimal varighed på 50 år. Ordninger oprettet inden lov 04/2012 ikrafttrædelse og efter den 5. januar 1999 ( 42/1998) beregnes siden denne dato, medmindre de er af mindre varighed, eller at der er en udtrykkelig kontinuitetserklæring i en tilpasningsakt for ubestemt tid eller for en vis periode.
Højesteret afgørelser:
Med de mange domme som startede i foråret 2015 ( Grimsbosagen) har spansk Højesteret præciseret fortolkningen af lov 42/1998 omkring maksimal varighed på 50 år for kontrakter underskrevet efter 5. januar 1999. Derudover er de såkaldte "flydende uger" ulovlige. Der skal i kontrakten være tildelt en bestemt periode (uge) og en bestemt bolig (lejlighedsnummer) for at identificere objektet for timeshare kontrakten.
Nogle resorts mener, at Højesteret har fortolket loven forkert og har foretaget en fejlagtig dom. Andre mener, at Højesteret fortolker overgangsbestemmelserne korrekt i hele sammenhængen. Der er til dato afgivet mere end 120 afgørelser i Højesteret omkring varighed, flydende uger / point systemer og forskudsbetalinger. Der er derfor intet der tyder på at dette vil ændre sig i fremtiden.
Europæiske forbrugercentre:
Alle EU-medlemsstater har europæiske forbrugercentre, som forbrugerne kan henvende sig til, se her: https://forbrukereuropa.no/bolig-i-utlandet/timeshare-ferieklubb/