top of page

Sandheden omkring Silverpoint Vacation (2.del)


Club Paradiso Beverly Hills Height

Velkommen til Timesharehjelpen og starten på en ny uge med 2. del af sandheden omkring Silverpoint. I sidste artikel skrev vi lidt om baggrunden for starten på Trotta-imperiet og introducerede nogle af hovedpersonerne. I dag fortsætter vi historien om et kompliceret og gennemtænkt koncept, bevægelsen af penge og den "Hollywoodlignende familie" som nyder godt af arven af Bob ​​Trottas mange millioner.


Hollywood Mirage & Berverly Hills Club

Kwang var en mester i taktikker og kneb. Han havde oprettet et så komplekst netværk af virksomheder og pengehandelsruter at det ville kræve et meget "detaljeret kort" for overhovedet at forstå opsættet. Kwang selv, fortsatte med sit eget lykkelige liv, hvor han gav sine prædikener til sit mormonsamfund og sikrede, at hans børn gik på de obligatoriske missioner, mens han forsigtigt og bevidst planlagde at undgå at betale skatter for enhver pris.


Med stor omhu oprettede han en struktur ved hjælp af lokale advokatfirmaer og lokale ledere, der ikke havde nogen egentlig kontrol med økonomien eller nogen økonomisk aktivitet. For Kwang betød det omfattende rejser med månedlige besøg i Spanien og derefter Asien, hvor han kørte finansafdelingerne med hård hånd. Han var vel det man kan kalde for Bob Trottas "økonomiske håndhæver", der sørgede for, at midlerne blev flyttet rundt i gruppen af ​​virksomheder og i sidste ende endte op under et palmetræ på en hvid sandstrand.


Den trust, der er var "ejet" af en bank med Bob Trotta som eneste modtager, brugte banken aktivt og deltog villigt i at hjælpe Kwang og Trotta i dette komplekse web af løgne og skatteunddragelser. Det var Kwang, som var masterminden, men de var alle medvirkende og vidste præcis, hvad der foregik. Alt gik problemfrit indtil Trottas død, hvorefter hans sidste ønske og testamente blev læst for børnene og hans kone Ragni.


Jennifer Trotta Campbell

Igen, virker det hele som om det er taget direkte ud af en Hollywood-film. Efter Trottas død, samledes børnene, Jennifer Trotta Campbell og Erin Trotta Westfall sammen med Douglas Campbell og Ragni Trotta på de overdådige Mayfair-kontorer for at holde møde med Trottas advokater. De skulle nu høre mere om de ca. 300 millioner, de skulle arve.




Erin Trotta Westfall

De lyttede alle til Trottas advokater og rådgivere, men fandt til deres store overraskelse ud af at Trotta og Kwang havde lavet mystiske og meget risikable beslutninger omkring selskabets midler kort før hans død. Dette sætter nu koncernen i en meget usikker position.


Det viste sig også på dette møde, at Ragni var blevet udelukket fra testamentet, og at hun kun ville modtage 10% af ejendommene! Hun var selvfølgelig rasende. Selv om ingen kender detaljerne i deres ægteskab virkede det hele udadtil som et sundt og rosenrødt ægteskab.




Douglas Campbell

Det er blevet hævdet af kilder tæt på familien at ægteskabet var i problemer, med et vedvarende rygte om at Ragni i årevis havde haft en hemmelig affære med sin jamaicanske personlige træner. Dette kunne minde lidt om tv-showet "Housewives of New York", Ragni var gift med sin rige ældre mand, mens hun samtidig nød godt af fordelene ved hendes yngre elsker. Kilder har fortalt, at Trotta fandt ud af hendes affære, men at han ikke ønskede at blive offentligt udtillet, og derfor ventede, indtil han døde for at få sin hævn. Dette har selvfølgelig skabt stor splid mellem hende og børnene.



Ragni Trotta

Den ulige fordeling af arven skabte en massiv konflikt i familien, og den betroede mastermind Kwang, som havde til opgave at forsøge at holde familien sammen. Ligesom et andet tv-show "The Sopranos" så familien sig nødsaget til at beholde Kwang for at sikre de midler som han havde etableret med det komplekse web af virksomheder.


Det var ikke en nem opgave, selv for Kwang, som umiddelbart havde oprettet ca. 200 offshore-virksomheder i Panama og på De Britiske Jomfruøer. Panama og De Britiske Jomfruøer betragtes som skatteparadis i Spanien, og de seneste "Panama-papirer" har kun bekræftet udfordringerne med at holde denne struktur i gang. For at nå virksomhedens mål om lave skatter, fik de lokale direktører ikke kontrol over bankkonti. Det var kun Kwangs team fra London, Ketan Patel og Colm Hayden som fik lov til at flytte penge.


Har du købt timeshare fra Silverpoint og vil vide, hvad dine juridiske muligheder er, så brug vores kontakt side, og vi vil komme tilbage til dig med information omkring dine muligheder.


Sammen står vi stærkere!



Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page