Højesterets afgørelser - simpelt forklaret.

Vi har set adskillige artikler omkring de seneste Højesterets afgørelser i forbindelse med timeshare, men hvad betyder de egentlig?



For det første er enhver form for forskudsbetaling/ depositum under de første 14-dages fortrydelsesret( forlænget til 3 måneder hvis der har været mangel på obligatorisk information) blevet erklæret ulovlig, uanset om det blev betalt direkte til resortet eller til en tredjepart. Mange virksomheder bruger en tredjepart ( trustee) til at komme rundt om EU-direktiverne og spansk timeharelov 42/98, der klart fastslår, at der ikke må være økonomisk binding de første 14 dage - 3 måneder efter signering af kontrakt, og ved at betale til et trustfirma påstod timeshare udviklerene, at de ikke tog nogen form indskud.


Men hvorfor er det ulovligt at tage forskudsbetalinger inden for denne periode?


Mange af os er vant til at betale depositum hvis du for eksempel, bestiller bord i en restaurant for at arrangere en fest. Depositummet skal sikre reservationen. Dette depositum vil normalt blive refunderet, hvis du annullerer med et rimelig grundlag. De fleste af os ville acceptere dette, da vi indgik aftalen med restauranten.


Et andet eksempel er, når du bestiller en ferie hos det lokale rejsebureau. Der betaler du et depositum som tegn på, at du vil fuldføre denne booking. Men hvis du afbestiller rejsen vil depositummet blive refunderet.




Så hvorfor er depositum/ forskudsbetalinger for timeshare eller relaterede produkter ulovligt?


Svaret er meget enkelt. I ovenstående eksempler har forbrugeren selv henvendt sig til det pågældende firma og indgået aftalen. Med timeshare bliver forbrugeren normalt inviteret eller endda "tvunget", muligvis af OPC'er ( gadesælgere) med skrabelod til at deltage i salgspræsentationen. Derefter udsættes du for en lang og intens præsentation med vægt på at indgå aftalen "i dag".


Fortrydelsesfristen er til, for at sikre at du har en reel mulighed for at tage kontrakten med hjem og reflektere over, hvad du egentlig har købt uden at skulle være bundet økonomisk. Desværre ser vi alt for ofte at man mister depositummet i forbindelse med timeshare, så rigtig mange forbrugere annullere ikke aftalen, i frygt for at miste et tusindvis af kroner/€ som lige er blevet betalt. Hvor mange ville have annulleret aftalen, hvis du ikke havde betalt disse penge samme dag som signering af aftalen?


Højesteret og alle de lavere retsinstanser i Spanien kræver nu at en hvilken som helst forskudsbetaling gjort de første 14 dage, skal tilbagebetales i dobbelt som straf for at omgå loven. Under visse omstændigheder, hvor der ikke er givet obligatoriske dokumenter eller oplysninger, bliver fortrydelsesfristen forlænget til 90 dage og en retsinstanserne kræver at det bliver tilbagebetalt det dobbelte af en hvilken som helst betaling gjort under denne periode.





Kontrakter indgået i al evighed blev også erklæret ulovlig, er den maksimale varighed for en kontrakt i Spanien er 50 år. Domstolene vurderede, at evighedskontrakter er uretfærdige, da de går i arv og dermed efterlader køberen en gæld (vedligeholdelsesafgifter) til børn og børnebørn. Eftersom børnene ikke indgik aftalen, kan denne gæld ikke videreføres. og uanset, hvem vil gerne belemre deres børn med en vedligeholdsafgift som støt stiger år for år?


Flydende uger og pointsystemer er også blevet erklæret ulovlige, men hvad er årsagen til dette?


De fleste familier, der købte timeshare i de tidlige 90'ere 20'ere, gjorde det på grundlag af det faste ugesystem. Her fik du et lejlighedsnummer og en bestemt uge, som også burde blive registreret hos den rette myndighed. På det tidspunkt købte du faktisk "en lille andel" i ejendommen. Du vil derefter kunne bruge denne samme uge og lejlighed hvert år, og dette var garantien for at du ville få din ferie. Du kunne i mange tilfælde også bruge et af udvekslingssystemerne til at rejse til en anden destination.


De faste uger blev normalt opdelt i 3 sæsoner, høj, mellem og lav. Højsæsonen var selvfølgelig den mest populære, da den havde tendens til at falde sammen med de store skoleferier og det bedste vejr. Lavsæsons uger var det sværeste for resorterne at sælge, så de begyndte at tilbyde det flydende ugesystem. Med dette kunne du vælge hvilken som helst tid på året, men det var underlagt tilgængelighed, så der var ingen faktisk garanti for at du ville få den ønskede dato eller lejlighed. Det gjorde det også muligt for resorterne at sælge mere end de 51 uger for hver lejlighed, fordi disse uger ikke var knyttet til et bestemt lejlighedsnummer eller uge.


Pointsystemet er meget lig de flydende uger. Det giver dig mulighed for at have fleksibilitet i løbet af året. Igen tillod pointsystemet resorterne at kunne sælge mere end de 51 uger for hver lejlighed. Selvfølgelig var antallet af point, der var nødvendige for at reservere, afhængig af sæson. Højsæson havde højere omkostninger, lav sæson mindre omkostninger. Igen er det afhængigt af tilgængelighed, og idag er der rigtigt mange familier som er ude af stand til at få deres ønskede uge eller resort på grund af at der er flere ejere end lejligheder tilgængelige, især i højsæsonerne.


Højesteret dikterede at dette var uretfærdigt overfor forbrugeren, først og fremmest fordi de ikke fik det, de faktisk troede de havde betalt for. Derudover er der heller ikke er tildelt nogen fast lejlighed eller uge hvormed at man ikke kan bekræfte hvad der egentlig er blevet betalt for, og sidst men ikke mindst vender ejeren tilbage til et resort hvor de reelt ingen rettigheder har, fordi de ikke "ejer" noget, men derimod er medlem af en ferieklub tilknyttet resortet. Dette er igennem årene blevet brugt af forskellige timeshaeudviklere, der konverterede faste uger til point. Ved at ændre dette, sikrede udvikleren at ejeren ingen indflydelse havde på hvordan resortet styres og ej heller hvor meget administrationsgebyrer / vedligeholdsafgifter skulle øges pr år.



EUs timesharedirektiv 47/94 EC og timesharelov 42/98 blev indført for at beskytte forbrugerne, mod denne form for forretning. Handelsorganisationer som RDO burde have sikret resorternes overholdelse af disse love, desværre er dette ikke sket. Manglen på overholdelse af disse love og bestemmelser har i sidste ende ført til den situation, som vi ser i dag, hvor forbrugerene har fået tildelt millioner af euro til ved de spanske domstolene.



Spanien står i spidsen for denne forbrugerbeskyttelse, da disse love blev sat i kraft helt tilbage i 1998. Det er dog ikke overraskende, at Spanien er det førende land inden for dette område, da landet har haft et meget dårligt ry på grund af virksomheder som har arbejdet under meget tvivlsomme forretningsmodeller. At tage på ferie til Spanien blev synonymt med at blive "kidnappet" fra gaden og så solgt en timeshare på en af ​​de berygtede præsentationer. Lad os krydse fingre for at tingene ændrer sig!


Hvis du har brug for oplysninger om denne artikel eller vil du gerne vide, hvor du står med hensyn til din egen timeshare kontrakt, vil Timesharehjelpen være glad for at hjælpe. Hvis vi ikke har svaret, finder videt.

  • Grey Google+ Icon
  • Grey Twitter Icon
  • Grey LinkedIn Icon
  • Grey Facebook Icon

© 2013 Timesharehjelpen.com 

  • Facebook Social Icon