top of page

Opdatering: Anfi tømmer sine konti i et desperat forsøg på at slippe for at betale sagsøgere.


I starten af marts måned blev flere artikler offentliggjort vedrørende Anfi del Mar og deres seneste forsøg på at slippe for at tage ansvar for de ulovlige handlinger de har gjort de sidste mange år.


Som følge af hundredevis af tabte søgsmål hvor utilfredse timeshareejere har fået deres timesharekontrakter erklæret for ugyldige ved domstolen er Anfi blevet dømt til at betale flere millioner € tilbage til de medlemmer som nu har fået afsluttet deres medlemskaber og fået tilkendt deres penge tilbage.

Dette har resulteret i at de 2 vigtigste virksomheder, Anfi Sales og Anfi Resorts, konsekvent "tømmer" deres konti for penge i et forsøg på at forhindre sagsøger i at inddrive pengene. Ud fra vores kilder er Timesharehjelpen blevet informeret om at ultimo 2014 havde Anfi Sales over 13 millioner € på deres konti, blot en måned før højesteret afgav sin første dom ( Grimsbosagen) og med denne satte Højesteret derved doktrinet i kraft og fastslog at salg af ferieuger og timeshare kontrakter skulle begrænses til en varighed på maksimalt 50 år, præcis som fastsat i lov 42/1998. Se afgørelsen under:



De seneste tilgængelige data vi har fået indblik i, er fra december 2017, og der var tallet reduceret med mere end 12 millioner € så den samlede saldo nu lå på omkring 400.000 €. Et beløb der ifølge advokatfirmaer specialiseret indenfor dette felt, blot er fortsat med at falde på baggrund af de mange søgsmål som Anfi koncernen taber. I 2016-2017 forsvandt der mere end 6 millioner

€ fra Anfi Sales og Anfi Resorts regnskaber, med ukendt destination og uden at registrere det i deres årsrapporter.


Sagen ligger nu i hænderne på Delegación de Delitos Económicos de la Fiscalía

Provincial de Las Palmas (en nogenlunde oversættelse er: delegation af

økonomisk kriminalitet hos den provinsielle anklager i Las Palmas), som har

accepteret disse klager præsenteret fra advokaterne Miguel Rodríguez Ceballos, og Eva Gutiérrez fra Canarian Legal Alliance (CLA), for de påståede forbrydelser om at skjule aktiver, strafbar insolvens m.m. Advokaterne beskriver i deres dokumenter de strategier, som Anfi har brugt til at "forlænge" processerne og prøve at forsinke betalingerne, og at de til og med prøver at forhindre inddrivelse af beløb tildelt af domstolen som resultat af dom.


Eva Guiterrez

Advokaterne hævder, at der er "berettiget mistanke", om at Anfi

Resorts og Anfi Sales bevidst har "tømt" deres konti for kapital for at opnå en form for insolvens situation og dermed prøve at undgå at betale. Klagen understreger, at saldoen på deres konti ikke kun er reduceret betydeligt, men at Anfi også har skiftet banker. Banken med det højeste beløb d.d. overstiger knap 100.000 € , hvor de for 4 år siden havde over en million € på hver enkel konto.


Advokaterne taler om en "oprørsk" holdning fra Anfis side fordi de nægter at give information omkring ejendom eller aktiver til at betale beløbene tilkendt. Dette er trods adskllige "advarsler" fra domstolene da de konsenkvens har ignoreret de mange krav, og dette er efter advokatrernes mening direkte kriminelt!


Gutiérrez har informeret at CLA, allerede har vundet over 500 retssager mod Anfi for uregelmæssigheder i salget af deres timeshareprodukter, og over 100 afgørelser fra Højesteret. Dette har ført til sanktioner på mere end 7,7 millioner €. På trods af dette har kunderne som de repræsenterer kun været i stand til at indsamle "en lille del" af denne sum og altid ved obligatoriske procedurer som er tidskrævende.


Advokaterne unerstreger dog, at Anfi-koncernen ikke har noget likviditetsproblem, og at der ikke har været nogle større ændringer i virksomheden som fortsætter med at sælge produkter under formlen for udnyttelse af ferieejendomme til roterende brugsrettigheder, ( oversat til et forståeligt sprog = timeshare).


Det er derfor umuligt for denne virksomhed at have en "så lav" kapital, taget i betragtning at der stadig er meget aktivitet, årlige gebyrer for vedligeholdelse m.m., så denne opførsel skaber mistillid.


Canarian Legal Alliance understreger også at det er bemærkelsesværdigt at mange betalinger foretages til konti åbnet i udlandet,især i Norge med en direkte "intention om at undgå overholdelse af afgørelserne".


Højesterets retsafgørelser erklærede Anfi Gruppens kontrakter for ulovlige baseret på tre hovedårsager: salg af kontrakter for ubegrænset tid, markedsføring af såkaldte "flydende uger / point", et tvivlsomt produkt, der har forårsaget alvorlige hændelser på grund af mangeln på tilgængelighed af ​​lejlighederne og betalinger foretaget under fortrydelsesretten, hvilket er de først 14 dage forlænget til tre måneder efter signering af kontrakt.


På trods af de mange retssager, de har akkumuleret i de sidste par år, har Anfi

anket, dog uden held - alt dette kun for at trække processerne ud i langdrag.


Anfi er også igen blevet tvunget til at betale flere af deres sagsøgere deres penge tilbage. Dette som et resultat af sager vundet af bl.a. Eva Gutierrez. Anfi blev sås ent som den 29/03/2019 tvunget til at deponere penge i form af en bankgaranti, og dette blev gjort for at sikre hurtig betaling af midlerne til kunden, som nu modtager 53.484,45 € plus juridiske gebyrer og den retlig rente. Se retsdokumentet under:



CLA bruger nu denne håndhævelsesaktion, så snart dommen er udstedt af retten. Dette stopper enhver forsinket taktik fra timeshare-virksomhederne i forbindelse med betaling. Det ser ud til at fungere meget godt.

Den offentlige anklager på Gran Canaria ser i øjeblikket på regnskaberne for Anfi Sales og Anfi Resorts for mulige ulovlige pengebevægelser til forskellige konti for at forsinke betalingen af ​​midler til kunder, der har vundet sager mod dem.

For at den offentlige anklager skal være involveret i dette, viser at det er en meget alvorlig sag. Du kan hele historien læses på nedenstående link. Selv om det er på spansk, kan du bruge google og bruge funktionen "oversæt side".




Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page