top of page
Forfatters billedeJulie Holm

Anfi ejer? signer IKKE den nye aftale!


Anfi del Mar, der allerede har været genstand for mere end 1000 retssager på baggrund af ulovligt solgte timeshare-kontrakter, presser i øjeblikket deres medlemmer hårdt for at få dem til at underskrive en ny "opdateret" ejerskabsaftale, der erstatter den originale kontrakt underskrevet, da de først blev medlem i klubben.


Timesharegiganten tilbyder et gratis rejsebevis på en uge til medlemmer, der accepterer at skifte til den nye aftale! Dette alene burde være et faresignal, da de fleste ved at Anfi aldrig giver noget gratis, medmindre det er til deres egen fordel.


Mange af vores læsere har også klaget over at Anfi angiveligt nægter medlemmerne tilgang til klubberne ( selvom de har betalt vedligeholdsafgiften) og at de ikke vil tillade medlemmer at bankere deres 2020/2021 uge/r (noget mange medlemmer har haft brug for at gøre pga. COVID-19), medmindre de underskriver den nye opdaterede kontrakt.


Alt tyder på at det er en strategi fra Anfis side for at undgå yderligere eksponering af erstatningskrav for hundredetusindvis af kroner, da de, ved at erstatte de ulovlige skriftlige kontrakter med nye (lovtilpassede) versioner, dermed sikrer at medlemmet ikke kan kræve erstatning fra dem i retten.

Medlemmer, der accepterer denne nye kontrakt, kan risikere ubevidst at give afkald på deres ret til at kræve erstatning fra Anfi i fremtiden. Anfis eget argument er følgende:


"I henhold til de juridiske ændringer, har hvert medlem nu en fast uge tilknyttet i kontrakten, som angives med en værdi af antallet af kvadratmeter og matrikelregistreringsdata. For at du ikke skal være tvunget til at bruge den angivne uge, bedes du signere et vedhæftet dokument markeret med "Registrering i det flydende system".


I dette dokument giver du afkald på rettigheden til den uge, der står nedfældet i kontrakten, så du frit kan vælge uge, lejlighed og ankomstdag som normalt. Intet vil ændre sig for dig, når du bruger ugerne, og dine rettigheder forbliver flydende .


Ved at tilmelde dig vores fleksible udvekslingssystem garanterer vi, at dine rettigheder fortsat vil være flydende, så du vil kunne fortsætte med at booke i fremtiden præcis som før".


Hvad er meningen med at ændre kontraktens indhold, hvis alt vil fortsætte som før?


Det ser ud til, at Anfi vil have deres medlemmer til at tro, at denne ændring er obligatorisk, og det er bestemt ikke tilfældet. Du kan fortsætte med din oprindelige kontrakt og dennes rettigheder uden at skulle signere en ny kontrakt, og ligeså længe den oprindelige aftale ikke er erklæret ugyldig af en domstol, vil den fungere normalt, som den har gjort indtil nu.


Alle Anfis medlemmer rådes på det kraftigste til ikke at underskrive de opdaterede kontrakter uden at få information og rådgivning fra uvildige eksperter i Timeshare.

Anfi Group på Gran Canaria er en af ​​timesharens største succeshistorier. Anfi blev stiftet af den norske anerkendte forretningsmand Bjørn Lyng tilbage i 1993 med Anfi Beach Club som den første klub: Anfi åbnede dog hurtigt dørene op for endnu fire fantastiske klubber i de efterfølgende år.


Anfi satte verdensomspændende salgsrekorder i begyndelsen af ​​2000'erne og beskæftigede på deres højeste punkt over 200 sælgere med op til 400 timeshare-præsentationer hver eneste dag. Denne aktivitet genererede deres nuværende medlemsbase af svimlende 33.000 familier.


Størstedelen af de kontrakter er dog blevet solgt på et ulovligt grundlag, og har efterladt Anfi-gruppen på anklagebænken for hundredetusindevis af kroner i erstatningskrav.


I 2015 trådte en lov i kraft som skulle ændre timeshare industrien for altid. Alle timesharekontrakter solgt efter den 05/01/1999 med flydende uger og point eller livstids kontrakter er ulovlige. Det er også ulovligt at tage depositum både på dagen, men også de efterfølgende 14 dage efter signering af kontrakt, som kan forlænges til 3 måneder, da dette er den obligatoriske fortrydelsesret hvor køberen har lov til at skifte mening uden nogen som helst sanktion eller begrundelse.

Ændringerne i loven fik mange timeshareudviklere til at gå i panik, og de fleste af dem troede ikke, at de ville kunne drive forretning uden at tage depositum på dagen fra nye medlemmer. I stedet for at lukke deres virksomheder, besluttede de fleste sig for at ignorere de nye love, fortsætte som før og vente og se, om der var nogen konsekvenser.


Der var ikke de store konsekvenser de første par år, og virksomhederne fortsatte som normalt. Dette er Spanien og tingene bevæger sig ikke altid hurtigt, men loven indhenter altid en i sidste ende. Den seneste udvikling betyder, at størstedelen af de mennesker, der købte timeshare fra og med 05/01/1999, nu er i stand til at gøre krav på tilbagebetaling af deres "investering" og det betyder, at mange tusinde familier har de ret til at få deres penge tilbage plus en kompensation + renter og omkostninger.


Som forventet af en brancheleder som Anfi, ser de ud til at tage proaktive skridt for at minimere skaden.


Anfi tilbyder en gratis uges overnatning i deres 5-stjernede resorts i bytte for medlemmer, der underskriver en ny kontrakt. Af klokkeklare grunde giver dette økonomisk mening for dem at gøre det. Desværre er det på bekostning af medlemmerne.


Ved at underskrive en ny kontrakt kan medlemmer meget vel give afkald på deres ret til erstatningskrav, der er meget mere værd end 1 gratis uge på Anfi.


Som med enhver kontraktsignering er det altid fornuftigt at søge upartisk rådgivning inden signering. Vi opfordrer indtrængende alle Anfis medlemmer til at kontakte Timesharehjelpen eller en anden troværdig forbrugerorganisation.










Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page