top of page

Glade medlemmer skriver ikke om timeshare.


Timesharehjelpen har modtaget et interessant brev fra en af vores læsere:


"Det lader til, at alt hvad jeg læser om timeshare  er, hvor forfærdelige de er at slippe af med, og hvordan folk er utilfredse med dem. Er der overhovedet folk der kan lide deres timeshare? Er det kun et tilfælde at man udelukkende hører om problemerne, og ikke succeshsitorierne? Hvis jeg nu var interesseret i at købe en timeshare, hvad ville dit råd så være? "


Det er klart, at den potentielle timeshare-ejer oftest stræber efter at træffe en velinformeret og velovervejet købsbeslutning, og de generelle oplysninger som man kan finde omkring timeshare er ikke ligefrem imponerende. Derfor synes vores læsers spørsgmål har relevans og er interessant.


Vi er overbeviste om at der er mange mennesker, der nyder at eje timeshare. Jeg er dog også sikker på at det ikke er dem der skriver til os.


Timesharehjelpens 1. og nok vigtigste råd ville være; Betragt ikke timeshare som en investering. Det er ikke en pakke af fast ejendom, der kan forventes at stige i værdi.


Lad mig give dig en lidt bedre forståelse for hvorfor timeshare ikke kan betragtes som en investering. De fleste timeshare-udviklere solgte oprindeligt en lille procentdel af en bolig i en fast ejendom, ikke som et selvejerskab, men som en rettighed til at gøre brug af en specifik uge og lejlighed pr år. Udviklere i dag har konverteret de fleste timeshares til et pointbaseret produkt med rettighed til at gøre brug af en lejlighed for en periode pr år i en lejlighed når det er passende for resortet, da dette produkt stort set altid er underlagt tilgængelighed. Kort sagt er det man ejer ved at købe timeshare et medlemskab i en ferieklub som giver tilgang til et eller flere ugers ferie om året. Boligen vil aldrig nogensinde blive din.


Der er en vigtig sondring mellem fast ejendom og personlig ejendom. Uden et legitimt og åbent sekundært marked for videresalg vil de fleste timeshares ofte ende med at blive solgt til et gennemsnit på mindre end 10 % af den oprindelige pris, hvilket er en anden vigtig faktor at have i baghovedet hvis du overvejer at købe. Forvent aldrig at få dine penge tilbage, men se det som en investering i ferie!


Timeshare ejerskab kan (i nogle tilfælde) være en bekvem, billig måde at ferie på. Nogle gange er der mulighed for at udveksle timeshare med andre ejere, men regn ikke med det. Og engang i fremtiden når din families behov er ændret, er det vigtigt at ligge vægt på at det kan være meget svært at komme fri af kontrakten igen uden at det kan koste store summer. At eje timeshare kan være en pengebesparende, problemfri bekvemmelighed, men det bør ikke betragtes som en investering.


Vi tror bestemt, at der er glade timeshare-ejere derude, men de skriver ikke om det. På diverse hjemmesider som eBay listes der timeshare for så lidt som en € eller endda gratis, så tænk dig om en ekstra gang inden du indgår nogen form for aftale med en timeshareudvikler.


Vi ser gerne nærmere på kontrakt og vilkår inden du signerer, og giver dig komplet rådgivning og svar skulle du ønske det. Kontakt os idag for mere information.




Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page