top of page

The show must go on!

Silverpoint, tidligere Resort Properties og nu også kendt som Signallia Marketing Distrubution SL er ikke fremmede for os eller vores læsere, der tidligere har købt timeshare fra dem.


Mange af disse købere er også blevet lovet "investeringspakker" , som er pakker af uger og lejligheder, der blev solgt med løftet om et betydeligt afkast efter to år. Dette skulle have fundet sted med videresalg af disse uger, men det skete aldrig og efterlod mange med store vedligeholdelsesafgifter og endnu større Barclay Partner Finance lån.



Historien var altid den samme. Ugerne og lejlighederne, som kunderne købte, kunne ikke sælges da de ikke længere var eftertragtede, og for at sikre den oprindelige "investering" blev kunderne nødt til at "opgradere" til bedre eller større lejligheder. Denne "opgradering" ville også blive finansieret med BPF arrangeret af Resort Properties eller Silverpoint.


Chefen for denne virksomhed er Mark Cushway som insisterer på, at Silverpoint /Signallia ikke længere sælger "timeshare" .

Mark Cushway CEO Silverpoint

For nogle få år siden blev disse "investeringspakker" ændret til det de kalder for "Company Participation Scheme". Her sælges kunderne en "andel" (ikke aktier), i "registrerede" virksomheder. Lejlighederne bliver registreret i virksomheder som oprettes i forbindelse med salg. Disse virksomheder har navne som "Palm Beach 112" , "The Suites H105" etc. Ganske enkelt bruger de navnet på resortet sammen med et nummer (Højst sandsynligt lejlighedsnummer).


Endnu en gang bliver dette solgt som en "investering" og hele strategien er selvfølgelig at undvige de strenge timeshare love etableret i Spanien. De overbeviste faktisk domstolene i de tidlige dage om at køberne ikke købte timeshare, men investerede i ejendom og derfor ikke var beskyttet af forbrugerlovgivningen. Til sidst besluttede Højesteret at kunderne bestemt købte timeshare og at de ikke var investorer, og derfor havde de den fulde beskyttelse af timeshare lovene og forbrugerlovgivningen generelt.


Siden den første afgørelse blevet givet mod Silverpoint har de været genstand for adskillige retssager, næsten på dagligt basis. Dette koster Silverpoint hundredtusindvis af €. I de sidste par uger har domstolene dømt dem til betale ca. en halv million € tilbage til misledte ejere.


Så som titlen siger, "The show must go on".


Silverpoint har adskillige gange oprettet virksomheder og foreninger med det eneste formål at snyde de samme kunder, der tidligere har købt.


Timesharehjelpen har modtaget mange e-mails fra kunder, der alle har deltaget i præsentationer på Tenerife. Alle med samme formål, for at få dem til at tilmelde sig et andet produkt eller få deres timeshare-kontrakt annulleret med løfte om krav af tilbagebetaling af deres penge.


På Tenerife er virksomheden Centaurus Mediations, associeret med en anden af Mark Cushway kontakter Lee Burton. Det er heller ikke første gang at dette navn dukker op på vores side. Salget går ud på enten at sælge dem Keys Concierge og det såkaldte "lifestyle"produkt som lover massive rabatter på ferierejser, eller også tilbyder de at annullere kontrakterne for omkring 10.000 €

Et andet firma forbundet med Silverpoint er Aspirantco S.L. med kontorer bogstaveligt talt på den anden side af The Suites Beverly Hills. Dette firma hævder, at de ikke har noget at gøre med Silverpoint, men på Mark Cushway s Linkedin-side under Silverpoint- medarbejdere viser det tydeligt, at de er forbundet.




Derudover er der Claims Solutions Group, et andet firma,som vi tidligere har fremhævet på disse sider, baseret i Aberfeldy. Bryan Wilson er knyttet til dette firma, der for nylig søgte "telemarketingpersonale" til et nyt callcenter, tilsyneladende i West Kirby.


Bryan Wilson er tredje mand fra højre.


Et andet firma, der er forbundet med alt dette, hedder Fullbrook Associates, og de bruger medlemmernes data udleveret fra Silverpoint.


Formålet er at kontakte Silverpoint medlemmer ved at bruge data fra Silverpoint og Mark Cushway. Salget er meget enkelt. De siger at de er de eneste, der kan få dig ud af din Silverpoint-kontrakt. Men for at gøre det, skal du først betale tusindvis af €.


Først tager de dine penge ved at sælge dig en ulovlig timeshare kontrakt, derefter skal du betale dem igen for at komme ud. Lyder som om en "win win" situation for ingen andre end Silverpoint og Mark Cushway !


Så hvorfor gør de dette?


Som vi har rapporteret tidligere, mister Silverpoint hundredetusindvis af € i de spanske domstole, og i takt med at dette sker, vil de snart ikke have nogle aktiver tilbage. Ved at få ejerne af disse værdiløse timeshare til at annullere sine kontrakter, enten ved at købe noget nyt ved Keys Concierge eller ved at annullere kontrakten ved Claims Solutions Group, så sikrer de at de ikke har mulighed for at sagsøge dem og kræve alle deres penge tilbage. Med andre ord prøver de at begrænse skaderne, samtidig med at de prøver at få så mange af dine penge som muligt.


Timesharehjelpen er blevet pålideligt oplyst om, at kriminelle anmeldelser sammen med mange civile anmeldelser allerede er indgivet mod mange af Silverpoint ansatte. Vi ved også, at der er adskillige tilfælde, der venter på at blive hørt i domstolene, ikke kun for deres almindelige timeshare "bedrageri" men også for deres produkt kaldet "Company participation scheme".


Hvis du bliver kontaktet af et af de nævnte selskaber eller bliver lokket til en præsentation mens du er på ferie på Tenerife, er advarslen enkel: "SKRIV IKKE UNDER PÅ NOGET SOM HELST, OG GÅ LANGT UDEN OM DEM" .




Hvis du ejer noget med Resort Properties / Silverpoint enten timeshare eller "selskabsdeltagelsesordningen" og ønsker at vide, hvordan du juridisk kan få dine penge tilbage, og få kontraktene erklæret ugyldige, så kontakt Timesharehjelpen for yderligere information.


Domstole og loven er på din side, lad ikke disse mennesker komme væk med det, der allerede er blevet kaldt for "et af ​​de største timeshare bedrageri i historien".


Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page