top of page

Timeshare - De reelle omkostninger.


Du er på ferie og er blevet overtalt til at assistere i en 40 minutters præsentation af timeshare, som faktisk ender med at vare i mere end 6 timer. Efter lange snakke og mange diskutioner, beslutter du dig for at købe. Du har ikke de tilgængelige midler, så du tilbydes finansiering som selvfølgelig er arrangeret af resortet og som skal tilbagebetales over 10 år.


Lad os ligge nogle tal på bordet. Prisen for førstegangskøb af timeshare i Europa ligger på omkring 20.000 € pr. uge. Til vores udregning vil vi derfor gå ud fra den pris. Køber betaler et depositum på 950 €, hvor resten ​​19.050 € finansieres med et lån uden sikkerhed. Disse tal er hentet fra en reel finansieringskontrakt.


- Lån: 19.050 € Løbetid: 120 måneder (10 år)

- Månedlige afdrag 336,35 €

- Rente 11,2%

- Sand rente 18,9%

- Samlet tilbagebetalt 40.362 €


Umiddelbart kan vi se, at de årlige omkostninger ved ferien i de første 10 år reelt er 4.036 €, men det slutter ikke her. Med alle timeshare følger der et krav om at betale årlige vedligeholdelsesgebyrer. Disse gebyrer stiger hvert år; nogle gange langt over inflationen, men som udgangspunkt vil vedligeholdelsesgebyrerne ligge på omkring 1.000 € pr år. Ved hjælp af vores vedligeholdelsesgebyrberegner kan vi fastslå, at på en periode på 10 år med en inflation på 4% vil de samlede vedligeholdsgebyrer ligge på 12.486 €, se nedenfor:


År Vedligeholdsafgift med 4% stigning pr. år __Total pris at betale

1 1040 € 1040,00 €

2 1081,60 € 2121,60 €

3 1124,86 € 3246,46 €

4 1169,86 € 4416,32 €

5 1216,65 € 5632,98 €

6 1265,32 € 6898,29 €

7 1315,93 € 8214,23 €

8 1368,57 € 9582,80 €

9 1423,31 € 11006,11 €

10 1480,24 € 12486,35 €


Tilføj nu omkostninger for bytte på omkring 100 € om året, igen med 4% inflation. Omkostningerne for dette vil ligge på 1.237 € i løbet af de 10 år.


Så hvad er de sande omkostninger for en årlig ferie i løbet af de første 10 år i gennemsnit? Finansiering koster 4.086 € pr. år. Vedligeholdelsesgebyr 1.248 € pr. år Bytte af uge 123 €. I ALT 5.457 € pr. år.


Dette er efter min mening en enorm høj pris at betale for en årlig ferie, især taget i betragtning at hverken mad eller rejseomkostninger er inkluderet. Selvfølgelig falder omkostningerne når finansieringen er tilbagebetalt, men i løbet af de første 10 år er omkostningerne meget høje. Derudover er de vigtigt at man har i baghovedet at timeshare er et produkt uden økonomisk værdi. Indgå derfor ikke en sådan kontrakt, hvis du tror, ​​du senere kan sælge med overskud. Værdien vil bogstaveligt talt falde til nul, før blækket er tørret på købskontrakten!


I starten er udvekslingsmulighederne ret begrænsede, og med pointsystemer eller flydende uger, vil det vise sig udfordrende bare at komme til dit eget resort på de datoer, du ønsker.


Alle timesharekøb er langsigtede produkter. I Europa er den maksimale lovlige løbetid 50 år, men i andre dele af verden, såsom USA, sælges der stadig evigtvarende kontrakter. Dette er også en vigtig faktor at have i baghovedet, da det kan komme til et punkt hvor du måske vil annullere din timeshare. Desværre har de fleste timeshareudviklere og resorts ingen strukturerede exitstrategier, så du ender oftest med at sidde fast i en kontrakt, du ikke længere har brug for. Hvis du er heldig, kan du muligvis slippe mod betaling af et gebyr, men det skal uden tvivl huskes, at hvis du samtidig har en finansiel kontrakt, vil denne ikke blive annulleret, selvom du får annulleret din timesharekontrakt.


Finansieringsselskaberne er ligeglade med, at du ikke længere ejer din timeshare. Lånet skal stadig tilbagebetales.


Blot for sjov tjekkede vi nogle rejser til de Kanariske øer i højsæsonen i november 2021, og dette er hvad vi fandt:


To voksne og to børn kan på det eksklusive resort Anfi del Mar på Gran Canaria, holde ferie for 1273,41 € inklusive skatter. Hvad med fly? Fra København eller Oslo til Gran Canaria tur/ retur for ovenstående datoer er under 250 € pr. person. I alt koster denne luksus ferie for en familie på fire 2273,41 € alt inklusive.



Sammenlign dette med en uge på dit eget timeshareresort eller lignende uden flyrejser eller forplejning til 5.457 €. Vi taler om en besparelse på næsten 3000 €!


Ferie er meget vigtigt for de fleste af os, især efter vores bekendtskab med ​​Covid-19. En stor del timesharejere kan meget vel have brugt over 2.000 € på vedligeholdelsesgebyrer for ferier, de ikke har kunne tage på grund af rejsebegrænsninger eller andre restriktioner, hvorimod personer som ikke er ejere af timeshare blot har mistet mulighed for at feriere, men de har ikke mistet deres penge.


Med den ekstra fleksibilitet der findes ved at kunne feriere uden begrænsninger som de fleste er pålagt af deres timeshare-ejerskab til en pris, som er væsentligt lavere, er det underligt, at f.eks både Club la Costa og Diamond Resorts Europe ( 2 af de største timeshareudviklere) fuldstændigt er stoppet med deres salg, og de fleste andre timeshareudviklere bl.a. Anfi del Mar kæmper for at sælge nye kontrakter.


Den økonomiske forpligtelse ved at købe en timeshare, kombineret med stadigt stigende vedligeholdelsesomkostninger og ingen chance for økonomisk afkast gør det nødvendigt at gennemtænke og samtidig grundigt undersøge hvad din prioritet er før du forpligter dig til at købe. Det kan ende med at føles som at kaste penge ud af vinduet!





Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page