De fleste timeshare-ejere har i årenes løb modtaget opkald fra virksomheder som ønsker at videresælge deres timeshare eller tilbyder dem billige ferier, der er kendt som flybuys. I mange tilfælde bliver opkalderen mødt med skældsord, og det er ikke overraskende, nårt man tager i betragtning antallet af opkald, som ejere modtager.
Men har du nogensinde tænkt på, at den person, der ringer, måske ikke er klar over, at han eller hun arbejder for en "svindel" virksomhed. Mange af disse call centre er placeret i Spanien, og arbejderne har en tendens til at være udelandske tilflyttere som bare prøver at tjene til dagen og vejen. Dog er jeg dog sikker på at mange af opkaldere er velvidende om, hvad de laver, og at de faktisk "snyder og bedrager" folk for deres hårdt tjente penge.
Timesharehjelpen har for nylig modtaget en del e-mails fra arbejdstager. Ikke kun fra Telemarketingcentre, men også fra sælgere på forskellige timeshareresorts. Følgende email er fra en sådan arbejdstager. Hun fortæller om hendes egen erfaring. Vi har holdt hende anonym af åbenbare grunde.
"Jeg arbejdede for Signallia ( Silverpoint) som telemarketer - Jeg fik at vide, at vi bare solgte en billig ferie til kunder, og de kunne bruge deres krediteringer som blev givet til dem i lufthavnen på Tenerife - Det viser sig senere at kreditterne ikke er noget værd - og kunderne faktisk aldrig fik dem udleveret - Det var bare et kneb for at få dem til Beverley Heights eller Hollywood Mirage for at sælge dem flere kreditter - jeg fortalte, at det vil koste dem titusindvis af € og at det ikke var noget værd - pas på nu - Det er bare endnu et salgstrick for at sælge timeshare som drives af de samme mennesker, der burde sidde i fængsel for bedrageri! Jeg tror ikke at telemarketing personale virkelig er klar over, hvad der foregår - personalet behandles virkelig dårligt. De ansætter nu folk med alle sprog i Europa, så pas på! Silverpoint / Signallia /Keys Concierge kommer din vej. De sælger billige ferier fra € 325, der ofte falder til € 299 - Det eneste man behøver at gøre er at gå på nettet hvor du kan få ferien lige så billigt, og du behøver ikke at afholde et møde med Keys Concierge som udelukkende vil forsøge at få dig til at købe noget til tusindvis af , som ikke er noget værd! Dette er blot timeshare i en forklædning!"
Dette er en meget stærk advarsel for et "produkt", som Timesharehjelpen har offentliggjort tidligere. Det markedsføres som en "livsstil" -baseret klub, hvor medlemmerne formodes at kunne modtage massive rabatter. Disse er ikke kun til ferie indkvartering men "rabatter" fra mange kendte resorts. Efter at have kigget nærmere på produktet ville det tage rigtig mange år bare for at genvinde det oprindelige udlæg fra den "formodede" rabat, der blev lovet.
Hvad angår salgsrepræsentanter, er der en anden der har kontaktet Timesharehjelpen. Han fortæller en meget lignende historie. Han tog jobbet for at kunne leve et liv i sydens sol. En salgsrepræsentant, der forklarede, hvordan han søgte jobbet fra Sverige, da han var ledig og troede, at dette ville være chancen for en ny start i livet.
Han rejste til Tenerife med løftet om tre måneders gratis indkvartering, og blev derefter lært op. Først troede han på det produkt, han solgte. Det blev præsenteret for ham på samme måde som det blev gjrot for de potentielle købere, en drøm!
I starten havde han en del problemer med at sælge. Derfor blev han taget under vingerne af en meget erfaren sælger som forklarede, hvordan han skulle sælge for at tjene sin provision. Provisionen var den eneste indtægtskilde, da der ikke var nogen grundløn. Hvis du ikke sælger, får du ikke mad på bordet!
Han tog al informationen til sig, og begyndte at pynte sin salgstale med de sædvanlige løgne, "du køber ejendom, det vil gå op i værdi" , "det er en investering" , Resten kender du allerede. Han endte med at tjene rigtig mange penge og levede helt sikkert drømmen.
Men hvad ændrede sig?
En dag havde han et ældre par på tour og med al sin charme og de sædvanlige løgne, solgte han til sidst en feriepakke med flere uger i en 1 rums lejlighed. Dette med løftet om at ægteparret ville modtage en lejeindtægt for de uger de ikke brugte og garanti på et videresalg med et betydeligt overskud efter to år. Alt dette blev finansieret med et lån fra Barclays Partner Finance for den svimlende sum af omkring 50.000 €.
Det følgende år mødte han parret igen, mens de var på ferie. Historien de fortalte ham fik ham til at føle sig skyldig. Dette ægtepar havde store vanskeligheder med at tilbagebetale lånet, og de endte med at skulle lån i deres eget hjem for at kunne betale det. Dette havde medført store økonomiske vanskeligheder for dem, og de bad om hjælp til at få solgt deres timeshare.
Han havde den uundgåelige opgave at fortælle dem, at der ikke var nogen mulighed for at få deres penge tilbage. Tværtimod var den eneste måde at gøre timesharen mere atraktiv var ved at opgradere, noget som de ikke havde råd til at gøre. Igen blev Barclays Partner Finance- lånet tilbudt. Parret var grædefærdige, de havde ikke råd til at tage endnu et lån, og sad fast med en timeshare, de ikke ønskede samtidig med at de også havde en betydelig gæld.
Der var absolut intet, han kunne gøre for dem. Skyldfølelsen blev større, da de mindede ham om sine egne bedsteforældre, og han indså, at han var blevet brugt af timeshare-selskabet udelukkende for at sikre dem ubegrænsede mængder penge.
Derefter sagde han sit job op og med de penge han havde sparret op startede han en lille bar op hvor han stadig arbejder og udlever sin drøm.
Virksomheden han arbejdede for var ingen anden end Silverpoint.
Timesharehjelpen har efterhånden hørt mange historier som dette, og det viser sig at der faktisk er nogle mennesker, som har arbejdet i timeshare-industrien, der har samvittighed og moral.
Har du haft en oplevelse som disse, så kontakt Timesharehjelpen og lad os fortælle din historie.
Comentarios